Da ASA Film sidste år søgte støtte hos Det Danske Filminstitut til børnefilmen “MGP Missionen”, fik man afslag.
En af instituttets begrundelser for afslaget var, at filmen ville have svært ved at ramme det brede familiesegment, og at folk uden for København i øvrigt ikke gider se på skuespillere, der ikke er hvide. Det skriver Information.
[i]”Dertil kommer, at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen,”[/i] lød filminstituttets begrundelse, som fortsætter:
[i]”For os i København er det meget naturligt og selvfølgeligt at beskrive et multietnisk/kulturelt miljø, men i provinsen er det desværre en anden sag.”[/i]
Filminstituttets områdedirektør for Produktion & Udvikling, Claus Ladegaard, beklager i dag formuleringen, som han kalder [i]”meget, meget uheldig”[/i]. Han mener samtidig, at det er forkert, at film med ikke-hvide skuespillere skulle være mindre salgbare i provinsen.
[i]Hvad mener du? Er det rigtigt, at man i provinsen kun gider se film med hvide skuespillere? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.[/i]
