I årevis har manuskriptet til filmen “[url=/film/last-voyage-of-the-demeter-the]The Last Voyage of the Demeter[/url]” været af interesse for instruktører, der har forsøgt at få filmen lavet – men uden held. Robert Schwentke (“[url=/film/red]Red[/url]”), Marcus Nispel (“[url=/film/conan-the-barbarian]Conan the Barbarian[/url]”) og David Slade (“[url=/film/hard-candy]Hard Candy[/url]”) er iblandt dem, der forgæves har forsøgt.
[i]
Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/vampyrfilm-fortaellinger-med-bid-i]Vampyrfilm – fortællinger med bid i[/url].[/i]

Nu ser det ud til, at den britiske instruktør Neil Marshall (“[url=/film/descent-the]The Descent[/url]”, “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]”) har kastet sig over projektet, der tidligere har vakt Noomi Rapaces og Ben Kingsleys interesse.

Filmen tager udgangspunkt i en lille del fra Bram Stokers oprindelige historie om Dracula og uddyber den. Historien omhandler skibet Demeter, der bringer Dracula fra Transsylvanien til England. Da skibet ankommer, findes besætningen døde, og et mystisk væsen ses flygte fra vraget. Men præcis hvad foregik der om bord?

Det vides ikke, om filmens manuskript er klar, eller om det mangler at blive omskrevet, før optagelserne kan gå i gang.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]