Optagelserne til “[url=/film/good-day-to-die-hard-a]A Good Day to Die Hard[/url]”, den femte film i “Die Hard”-franchisen, er godt i gang i Ungarn. Det til trods er endnu en skuespiller nu blevet tilknyttet filmen som skurk.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/a-good-day-to-die-hard-finder-sin-store-slemme-russer]”A Good Day to Die Hard” finder sin store, slemme russer[/url].[/i]

Der er tale om Cole Hauser, som også spillede overfor Bruce Willis i filmene “[url=/film/hart-s-war]Hart’s War[/url]” og “[url=/film/tears-of-the-sun]Tears of the Sun[/url]”, der skal spille en skurk ved navn Collins. Udover Hauser rygtes det desuden også, at Amaury Nolasco (“[url=/film/prison-break-saeson-1]Prison Break[/url]”) har fået en rolle i filmen.

I “A Good Day to Die Hard” må John McClane rejse til Moskva for at overtale politiet til at løslade sin søn, der er kommet i problemer i vodkaens hjemland. Det viser sig dog hurtigt, at tingene er mere komplicerede end som så, og snart bliver terrorister indblandet. Heldigvis er McClane-æblet ikke faldet langt fra stammen, og far og søn må nu slå sig sammen for at holde hinanden i live – og redde verden.

Udover Willis og Hauser medvirker også Sebastian Koch som den russiske skurk Komorov og Jai Courtney, der nok er bedst kendt for sin rolle som Varro i “[url=/film/spartacus-blood-and-sand-tv]Spartacus: Blood and Sand[/url]”, som McClanes søn.

“A Good Day to Die Hard” giver romantikken kamp til stregen, når den lander i de amerikanske biografer på Valentins dag næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]