Canal+ har netop taget hul på anden sæson af HBO’s prisbelønnede tv-serie “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]”. Det første afsnit blev vist den 2. maj, og på www.canalplus.dk kan du læse meget mere om, hvordan du får adgang til kanalen.
Den eventyrlige og eminente tv-føljeton fortæller om det enorme kongerige Westeros, hvor adskillige familier kæmper om herredømmet. En af seriens hovedrolleindehavere er danske Nikolaj Coster-Waldau, som Filmz TV mødte i Cinemateket forinden en særlig forevisning af sæson 2’s første par afsnit.
Vi fik bl.a. talt med Coster-Waldau om hans mægtige medspillere, hvad fans kan forvente af seriens kommende episoder samt (ikke mindst) brugen af det latinske udtryk “qua”.
Eftersom føljetonens anden årgang diskuteres, skal der naturligvis advares mod spoilere, hvis man endnu ikke har givet sig i kast med “Game of Thrones”.
Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!
