Jack Nicholson fortalte for nylig i et interview, at han engang følte, at kvinder fandt ham uimodståelig, men at han ikke længere havde den følelse. Og at det gjorde ham ked af det.
Men ingen kan løbe fra alderen – selv ikke Jack, der i dag fylder 75 år. Skuespilleren, der har leveret en lang række uforglemmelige præstationer siden debuten i 1950’erne, kan måske ikke længe charmere trusserne af pigerne med sit ulvesmil, men han er stadig en af Hollywoods største.
I løbet af karrieren er det blevet til 12 Oscar-nomineringer og tre Oscar-statuetter for roller i “[url=/film/goegereden]Gøgereden[/url]”, “[url=/film/tid-til-kaertegn]Tid til kærtegn[/url]” og “[url=/film/det-bli-r-ikke-bedre]Det bli’r ikke bedre[/url]”.
Derudover har Nicholson bl.a. gjort sig bemærket i film som “[url=/film/chinatown]Chinatown[/url]”, “[url=/film/ondskabens-hotel]Ondskabens hotel[/url]”, “[url=/film/batman]Batman[/url]”, “[url=/film/et-spoergsmaal-om-aere] Et spørgsmål om ære[/url]”, “[url=/film/rundt-om-schmidt]Rundt om Schmidt[/url]” og “[url=/film/departed-the]The Departed[/url]”.
Her på Filmz ønsker vi Jack tillykke med fødselsdagen og håber på mange flere gode film fra den efterhånden aldrende herre.
[i]Hvad er dine favoritfilm med Jack Nicholson? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.[/i]
