Mens vi tidligere har set billeder fra gangsterfilmen “[url=/film/lawless]Lawless[/url]” af Shia LaBeouf og Tom Hardy som to ud af de tre Bondurant-brøde, er der nu blevet udsendt det første billede, hvor den tredje bror spillet af Jason Clarke ses.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/lawless-66437/image/67409]Se billedet her[/url].[/b]
I “Lawless” mødes gangster- og westerngenren i den sande historie om de tre Bondurant-brødre, der under spiritusforbuddet i 1920’ernes Virginia, USA, kørte en illegal spritring med hård hånd og uden nåde. Der skulle tjenes penge – koste hvad det vil.
Udover LaBeouf, Hardy og Clarke består rollelisten også af Gary Oldman, Guy Pearce, Jessica Chastain, Mia Wasikowska og Dane DeHaan.
Med filmen genforenes instruktør John Hillcoat med musiker og manuskriptforfatter Nick Cave, der også skrev Hillcoats “[url=/film/proposition-the]The Proposition[/url]” og “[url=/film/road-the]The Road[/url]”. Cave har desuden leveret soundtracket til filmen.
“Lawless” spreder sprut og kugler i danske biografer 6. september.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
