I januar kom det frem, at den Pulitzer-belønnede forfatter Cormac McCarthy, der har stået bag bøger som “The Road” og “No Country for Old Men”, havde skrevet sit første filmmanuskript.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-ridley-scott-instruerer-the-counselor-med-michael-fassbender]Bekræftet: Ridley Scott instruerer “The Counselor” med Michael Fassbender[/url].[/i]

Der gik ikke længe, før instruktøren Ridley Scott (“[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]”) kastede sig over projektet, som har fået titlen “[url=/film/counselor-the]The Counselor[/url]”, og både Michael Fassbender og Natalie Portman fik roller i filmen. Sidste måned kom det så frem, at Javier Bardem og Jeremy Renner var i forhandlinger om rollen som skurken Reiner i filmen, og det viser sig nu, at Bardem fik rollen.[full]

Og Bardem får følgeskab af ingen ringere end Brad Pitt, der skal spille narkotikahandleren Westray. Det er Pitt og Scotts første samarbejde siden “[url=/film/thelma-og-louise]Thelma & Louise[/url]” fra 1991. Pitts forlovede, Angelina Jolie, er desuden i forhandlinger om den kvindelige hovedrolle i filmen. Produktionen begynder i juni måned.

“The Counselor” omhandler en respekteret advokat, der leder efter en måde at tjene hurtige penge på. Han vælger derfor at stikke snuden i de mexikanske kartellers narkotikahandel – en beslutning, han senere kommer til at fortryde.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]