Den første trailer til genindspilningen af “[url=/film/total-recall-2012]Total Recall[/url]”, der har Colin Farrell i hovedrollen, er blevet udsendt af Sony Pictures.

[b][url=http://filmz.dk/film/total-recall-2012/trailers/57357]Se traileren her[/url].[/b]

Filmen er baseret på Phillip K. Dicks novelle “We Can Remember It For You Wholesale”, men vil lægge sig relativt tæt op ad Paul Verhoevens filmudgave fra 1990 – dog uden at foregå på Mars.

“Total Recall” handler om fabriksarbejderen Quaid, der får muligheden for at udleve en drøm som super-spion via firmaet Rekall, der indsætter nye minder ind i kundens bevidsthed. Desværre går proceduren ikke helt som ventet, og Quaid ender på flugt fra loven. Han må nu søge hjælp fra en gruppe frihedskæmpere, alt imens hans fortid og skæbne langsomt går op for ham.

Udover Farrell medvirker bl.a. også Jessica Biel, Bryan Cranston, Ethan Hawke, Kate Beckinsale og Bill Nighy i filmen, der er skrevet af James Vanderbilt (“[url=/film/zodiac]Zodiac[/url]”) og Mark Bomback (“[url=/film/unstoppable]Unstoppable[/url]”) og er instrueret af Len Wiseman (“[url=/film/die-hard-4-0]Die Hard 4.0[/url]”).

“Total Recall” har dansk premiere 9. august.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]