Det er ikke ualmindeligt for Hollywood at omsætte tv-serier til film og film til tv-serier, og nu er det så de populære Coen-brødres tur til at få omsat en af deres Oscarvindende værker til en serie.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/fargo-skuespilleren-harve-presnell-er-doed-75-aar]”Fargo”-skuespilleren Harve Presnell er død, 75 år[/url].[/i]
Der er tale om krimien “[url=/film/fargo]Fargo[/url]” fra 1996, som kanalen FX skulle være interesseret i at få fingrene i. Endnu er intet dog på plads, da der blot er tale om tidlige forhandlinger.
Skulle “Fargo”-serien blive til noget, vil det dog rent faktisk ikke være første gang, at en serie baseret på filmen har været forsøgt sat i gang. Tilbage i 2003 blev der optaget en tv-film, der fungerede som en test for at se, om der var interesse for en serie – det var der dog ikke på daværende tidspunkt.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
