Der har længe været snak om en efterfølger til flugtkomedien “Midnight Run” fra 1988 med Robert De Niro og Charles Grodin, og nu ser det ud til, at filmen muligvis bliver instrueret af Brett Ratner.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/robert-de-niro-tilbage-i-midnight-run-2]Robert De Niro tilbage i “Midnight Run 2″[/url].[/i]

Udover at Ratner er i forhandlinger om at instruere, så er David Elliot og Paul Lovett (“[url=/film/g-i-joe-the-rise-of-cobra]G.I. Joe: The Rise of Cobra[/url]”) blevet hyret til at finpudse manuskriptet.

De Niro, der blev nomineret til en Golden Globe for sin præstation i den første film, vil udover at vende tilbage i rollen som dusørjægeren Jack Walsh også producere fortsættelsen, som højst sandsynligt også kommer til at inkludere Grodin, da han tidligere har udtalt, at han er åben for at medvirke i fortsættelsen, på trods af at han i dag ellers har trukket sig tilbage som skuespiller.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]