Det er ikke ofte, at et filmstudie blankt indrømmer, at en af deres store blockbuster-satsninger ikke er blevet den succes, de havde håbet. Når det kommer til “[url=/film/john-carter]John Carter[/url]” har Disney dog indset, at de vil tabe penge – en masse penge.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-de-foerste-ti-minutter-af-disneys-sci-fi-eventyr-john-carter]Se de første ti minutter af Disneys sci-fi-eventyr “John Carter”[/url].[/i]
I en pressemeddelelse udtaler Disney sig omkring filmen og deres forventning om, at de alt i alt nok vil ende med at tabe omtrent $200 mio.
På trods af at “John Carter” er blevet et solidt hit internationalt, så har filmen ikke formået at fange det amerikanske publikum, hvor den har klaret sig meget dårligt. Det har samtidig ikke hjulpet, at budgettet for filmen har været en hel del højere, end det nok burde have været, hvorfor det fra start af betød, at den skulle hitte meget stort både internationalt og nationalt, hvis den skulle tjene pengene hjem.
Tabet på filmen skal dog tages med et gran salt, da der blot er tale om et tab efter biografen – hverken vod, tv-rettigheder, dvd- eller bd-salg er medregnet.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
