Selvom Charlie Sheens figur Charlie Harper fra den amerikanske sitcom “[url=/film/two-and-a-half-men-tv]Two and a Half Men[/url]” blev skrevet ud af serien sidste år, vender figuren nu tilbage for en kort bemærkning – dog ikke i form af Charlie Sheen, men i form af Kathy Bates. Forvirret?

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/27-7-millioner-saa-charlie-sheens-afloeser-i-two-and-a-half-men]27,7 millioner så Charlie Sheens afløser i “Two and a Half Men”[/url].[/i]

Den noget specielle casting skyldes, at Bates skal spille Charlie Harpers spøgelse i et afsnit af serien i næste måned. Spøgelset opsøger Jon Cryers figur, Alan, på hospitalet, da Alan bliver indlagt med et mindre hjerteanfald. Afsnittet vil kunne ses på amerikansk tv 30. april.

“Two and a Half Men” klarer sig fortsat godt efter Sheens exit. Serien, der nu er i sin 9. sæson, tiltrækker næsten 14 mio. seere hver uge.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]