Warner Bros. har i et stykke tid forsøgt at få stablet en ny udgave af den klassiske historie om Arthur og Lancelot på benene med David Dobkin (“[url=/film/wedding-crashers]Wedding Crashers[/url]”) bag kameraet. Efter en række problemer lader det nu til, at projektet igen er på rette spor.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/colin-farrell-har-hovedrollen-i-den-nye-total-recall]Colin Farrell har hovedrollen i den nye “Total Recall”[/url].[/i]

“Arthur and Lancelot” blev sidste år lagt på is, da Warner Bros. ikke var sikre på, at de to relativt ukendte skuespillere Kit Harrington og Joel Kinnaman i hovedrollerne kunne trække nok folk ind i biografen til at dække det høje budget, som ville være nødvendigt for at stable en episk fortælling på benene.[full]

Nu har Warner Bros. og Dobkin dog en anden og aldeles mere kendt skuespiller i sigte i form af Colin Farrell, der skulle være i forhandlinger om en af titelrollerne i filmen – højst sandsynligt Lancelot.

Filmen vil i følge instruktøren selv byde på actionscener i stil med “[url=/film/braveheart]Braveheart[/url]” og omhandle Arthur, der vokser op som en ydmyg og fattig ridder, mens Lancelot er en rebelsk aristokrat, som ikke stoler på den etablerede regering.

Både Gary Oldman og Marion Cotillard var tidligere i forhandlinger om roller i filmen, og det er muligt, at Oldman bliver tilbudt rollen som troldmanden Merlin – igen.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]