Den 23. James Bond-film, “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”, har været i produktion i et godt stykke tid nu, men udover et par officielle billeder af Daniel Craig som Bond er der ikke dukket meget interessant op indtil nu, hvor de første set-billeder af Javier Bardem som filmens skurk har ramt nettet.
[b][url=http://www.bleedingcool.com/2012/03/11/first-pictures-of-javier-bardems-bond-baddie-and-hes-wearing-an-interesting-disguise/]Se set-billederne her[/url].[/b]
I “Skyfall” bliver Bonds loyalitet til M for alvor sat på prøve, da hemmeligheder fra hendes fortid dukker op. Samtidig kommer MI6 under angreb, og Bond må finde og destruere truslen – uanset de personlige omkostninger.
Foruden Bardem som den endnu unavngivne skurk og Craig som Bond medvirker også Ralph Fiennes, Naomie Harris, Albert Finney, Ben Wishaw og Judi Dench som M i filmen, der instrueres af Sam Mendes (“[url=/film/american-beauty]American Beauty[/url]”).
Agent 007 begiver sig ud på sin seneste mission 26. oktober, hvor “Skyfall” har dansk premiere.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
