Instruktøren Ridley Scott er for tiden i gang med at gøre “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” færdig, samtidig med at han arbejder på at få sin næste film, krimi-thrilleren “The Counselor”, klar, der har Michael Fassbender i den mandlige hovedrolle.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bekraeftet-ridley-scott-instruerer-the-counselor-med-michael-fassbender]Bekræftet: Ridley Scott instruerer “The Counselor” med Michael Fassbender[/url].[/i]
Rollelisten lader til hurtigt at blive udfyldt, da både Natalie Portman, Javier Bardem og Jeremy Renner alle er i forhandlinger om roller i filmen – hvor der i Bardem og Renners tilfælde er tale om den samme rolle som filmens skurk. Bardem skulle dog indtil videre være førstevalget.[full]
Fassbender vil i filmen spille en respekteret advokat, der leder efter en måde at tjene hurtige penge på. Han vælger derfor at stikke snuden i de mexikanske kartellers narkotikahandel – en beslutning, han senere kommer til at fortryde.
Hvis Bardem får rollen, skal han spille Reiner, en af Fassbenders bekendte, der får ham lokket ned i narko-underverdenen. Portman er i forhandlinger om rollen som Laura, Fassbenders kæreste.
Intet er dog sikkert endnu, da Bardem stadig er i gang med at optage James Bond-filmen “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”. Hvis han dog går hen og får rollen, vil det være hans anden gang som skurk i en film fra forfatteren Cormac McCarthy, der har skrevet “[url=/film/no-country-for-old-men]No Country for Old Men[/url]” og også står bag manuskriptet til “The Counselor”.
Optagelserne til “The Counselor” går i gang i begyndelsen af maj.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]
