En spin-off baseret på Spider-Man-skurken Venom har været på tegnebrættet lige siden “[url=/film/spider-man-3]Spider-Man 3[/url]” udkom tilbage i 2007, dog er det først nu, det ser ud til, at filmen bliver til noget, efter en lang række problemer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/actionfyldt-trailer-til-superheltefilmen-chronicle]Actionfyldt trailer til superheltefilmen “Chronicle”[/url].[/i]

Der er kommet frisk blod til projektet i form af “[url=/film/chronicle]Chronicle[/url]”-instruktør Josh Trank, som for tiden er i forhandlinger om at indtage instruktørstolen.

Selvom Trank skulle takke ja, så kommer der dog stadig til at gå en del tid, før filmen kan blive sat i produktion, da det seneste manuskript er blevet skrottet til fordel for, at et helt nyt manus bliver skrevet fra bunden af.

Venom, også kendt som Eddie Brock, blev portrætteret i “Spider-Man 3” af Topher Grace, der næppe kommer til at have noget med den nye film at gøre, da den ikke vil være i tråd med Sam Raimis trilogi.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]