I denne uge er der bl.a. biografpremiere på det autentiske drama “[url=/film/jernladyen]Jernladyen[/url]”, som omhandler den forhenværende britiske premierminister Margaret Thatcher, der spilles af en Oscar-nomineret Meryl Streep.

Der var gallapremiere på filmen tidligere på ugen, og Filmz TV slog et smut forbi for at tale med flere af de fremmødte kendisser – deriblandt tidligere partiformand Uffe Ellemann Jensen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Hvad siger d’herrer monstro til vores forslag om en “Jernmanden”-film med dem i fokus?

Desuden anmelder vi “Jernladyen” og ugens andre nye premierefilm: Tegneseriefilmatiseringen “[url=/film/ghost-rider-2]Ghost Rider 2[/url]”, det svenske ungdomsdrama “[url=/film/abepigerne]Abepigerne[/url]” og den svenske thriller “[url=/film/hamilton-i-nationens-interesse]Hamilton – I nationens interesse[/url]”.

Klik i videoen herunder for at se den nye udgave af Filmz TV!