I weekenden uddelte Berlin International Film Festival for 62. gang de eftertragtede Guld- og Sølvbjørne-priser, og her formåede Danmark at hive to stk. hjem.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-det-danske-drama-en-kongelig-affaere-med-mads-mikkelsen]Trailer til det danske drama “En kongelig affære” med Mads Mikkelsen[/url].[/i]

Danskeren Mikkel Boe Følsgaard blev kåret som bedste skuespiller for sin rolle som Christian VII i Nikolaj Arcels “[url=/film/en-kongelig-affaere]En Kongelig Affære[/url]”, som Arcel også selv fik en Sølvbjørn for, da han sammen med Rasmus Heisterberg modtog prisen for bedste manuskript.

Bedste skuespillerinde blev den kun 14-årige Rachel Mwanza fra DR Congo for sin præstation i filmen “Rebelle”. Guldbjørnen for bedste film gik i år til det Italienske drama “Cesare deve morire” (“Cæsar må dø”).

Se alle prisvinderne ovre hos [url=http://www.berlinale.de/en/das_festival/preise_und_juries/preise_internationale_jury/index.html]berlinale.de[/url].

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?ref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]