Acid Films har udsendt den første trailer til “[url=/film/pusher-2012]Pusher[/url]” – den engelske genindspilning af Nicolas Winding Refns populære film af samme navn.

[b][url=http://filmz.dk/film/pusher-2012/trailers/55262]Se traileren her[/url].[/b]

Richard Coyle (“[url=/film/prince-of-persia-the-sands-of-time]Prince of Persia: The Sands of Time[/url]”) har hovedrollen som Frank, der kommer i store problemer med de lokale gangstere, da han smider sit lager af stoffer ud en dag, hvor politiet kommer på besøg. Uden penge eller stoffer til at betale gangsterne af med hænger Franks liv nu i en tynd tråd.

Refn er tilknyttet produktionen i form af rollen som producer, men har valgt ikke selv at instruere den engelske version. Tjansen er i stedet blevet overladt til den spanske instruktør Luis Prieto, der har rykket filmens handling om pusheren Frank fra Københavns stræder til Londons gader.

Foruden Refn har filmen også et dansk islæt i form af Zlatko Buric, der ligesom i de originale film påtager sig rollen som gangsteren Milo.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]