Mange fans af den første “Star Wars”-trilogi blev noget lange i ansigtet, da George Lucas udsendte de nye versioner af trilogien, og der var især én scene, som folk havde svært ved at acceptere: Greedo skyder først.
I den oprindelige “[url=/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen]Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen[/url]” blev Han Solo trængt op i et hjørne af dusørjægeren Greedo, der vil udlevere Han til Jabba the Hutt. Mange fans mente, at det gav god mening – og var i Han Solos ånd – at Han nakker Greedo for at undslippe. Men ikke George Lucas, der i de nye udgaver lavede scenen om, så Greedo skyder først.
Eller rettere: Ifølge Lucas har det hele tiden været meningen, at Greedo skyder først…
[full][i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-wars-mysterier-vi-maaske-aldrig-faar-svar-paa]”Star Wars”-mysterier, vi måske aldrig får svar på[/url].[/i]
I forbindelse med premieren på “[url=/film/star-wars-episode-i-den-usynlige-fjende-3d]Star Wars Episode I: Den usynlige fjende 3D[/url]” udtalte Lucas således for nyligt i et interview:
[i]”Kontroversen omkring, hvem der skyder først – Greedo eller Han Solo – jeg prøvede at rydde op i forvirringen, men det gik helt tydeligvis folk på, fordi de ville have, at Han skulle være en koldblodig morder, men det er han faktisk ikke. Scenen var blevet lavet i close-up, og det var forvirrende, hvem der gjorde hvad ved hvem. Jeg lavede scenen lidt om, så det blev tydeligt, at Greedo skyder først, men alle ville gerne tro, at Han skyder først, fordi de ville have, at Han bare skyder Greedo ned.”[/i]
Filmz’ anmeldelse af “Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen” (2004-dvd-udgaven) kan læses [url=http://filmz.dk/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen/dvd]her[/url].
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]
