Tilbage i oktober sidste år kom det frem, at den aldrende skuespiller og instruktør Clint Eastwood muligvis ville vende tilbage foran kameraet, på trods af at “[url=/film/gran-torino]Gran Torino[/url]” fra 2008 var ment som hans sidste film som skuespiller.

Det er nu en realitet, at Eastwood vender tilbage foran kameraet i dramaet “Trouble with the Curve”, hvor han vil spille sammen med bl.a. Justin Timberlake.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/eastwood-familien-faar-sin-egen-reality-serie]Eastwood-familien får sin egen reality-serie[/url].[/i]
[full]
“Trouble with the Curve” omhandler en gammel talentspejder inden for baseball, hvis syn langsomt har udviklet sig mod blindhed. Før han trækker sig tilbage, vil han dog gøre ét sidste forsøg på at finde den næste store stjernespiller og tager derfor sin datter Adams med til Atlanta, hvor et usædvanligt ungt talent har gjort sig særligt bemærket.

Eastwood vil indtage hovedrollen som den gamle talentspejder, mens Timberlake vil spille rollen som hans bedste ven, Johnny Flanagan, der selv er tidligere spiller og nu talentspejder, som udvikler et kærlighedsforhold til sin vens datter, der spilles af Amy Adams.

Filmen vil markere instruktør-debuten for Robert Lorenz, der tidligere har arbejdet sammen med Eastwood på en lang række projekter siden “Broerne i Madison County” fra 1995 som assisterende instruktør og producer. Ligeledes vil det være den første film, Eastwood medvirker i siden 1993 med “In the Line of Fire”, som han ikke selv har instrueret.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]