Da vi sidst kunne rapportere om genindspilningen af Alex Proyas’ “[url=/film/crow-the]The Crow[/url]” fra 1994, så det sort ud for filmen, der på daværende tidspunkt havde mistet både sin instruktør og hovedrolleindehaver. Nu ser det dog ud til, at projektet er tilbage på rette spor.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-koncept-billeder-af-bradley-cooper-som-the-crow]Se koncept-billeder af Bradley Cooper som The Crow[/url].[/i]

En ny instruktør er blevet fundet i spanske F. Javier Gutiérrez, der fik sin spillefilmsdebut med den pos-apokalyptiske “Tres días” fra 2008, men også tidligere har instrueret den kritikerroste kortfilm “Brasil” fra 2002.

Foruden Gutiérrez er manuskriptforfatteren Jesse Wigutow desuden i afsluttende forhandlinger om at skrive et nyt udkast til filmen.

Siden snakken om en genindspilning af “The Crow” først begyndte for nogle år siden, har der været problemer med projektet, som har haft en række forskellige folk tilknyttet, der indtil nu alle har sprunget fra igen. Senest var Bradley Cooper udset til at spille hovedrollen.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]