Selvom instruktør Steven Spielberg er i fuld gang med optagelserne til “[url=/film/lincoln]Lincoln[/url]”, så har han allerede besluttet sig for, hvad han skal instruere bagefter: Sci-fi-actionfilmen “[url=/film/robopocalypse]Robopocalypse[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/steven-spielberg-instruerer-sci-fi-filmen-robopocalypse]Steven Spielberg instruerer sci-fi-filmen “Robopocalypse”[/url].[/i]
Filmen er baseret på bestselleren af samme navn, der er skrevet af Daniel H. Wilson. Spielberg fortæller, at filmen foregår 15 – 20 år ude i fremtiden midt i en global krig mellem menneske og maskine.
Det, der tiltrak Spielberg til projektet, var en verden, hvor menneskeheden må leve med de konsekvenser, der følger med, når man skaber teknologi, som bliver klogere end en selv – ikke ulig handlingen i “[url=/film/terminator-the]The Terminator[/url]”, hvilket Spielberg dog ikke nævner.
Instruktøren fortæller desuden, at han godt kunne lide at skabe fremtiden i “[url=/film/minority-report]Minority Report[/url]”, og at fremtiden i “Robopocalypse” bliver en fremtid, som publikum vil kunne relatere til.
Filmens manuskript er af Drew Goddard, der tidligere har skrevet bl.a. “[url=/film/cloverfield]Cloverfield[/url]” og derudover har instrueret “[url=/film/cabin-in-the-woods-the]The Cabin in the Woods[/url]”, som udkommer senere på året.
“Robopocalypse” indtager efter planen biograferne i sommeren 2013.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
