2011 var ikke blot et fantastisk år for Paramount Pictures – det var studiets absolut bedste år nogensinde. Både i USA og internationalt formåede Paramount at sætte sig massivt på førstepladsen blandt de seks store filmstudier, hvor Warner Bros. måtte indtage andenpladsen efter tre år i træk som nummer et.

Med blockbustere som “[url=/film/transformers-3]Transformers 3[/url]”, “[url=/film/thor]Thor[/url]”, “[url=/film/captain-america-the-first-avenger]Captain America: The First Avenger[/url]” og “[url=/film/mission-impossible-ghost-protocol]Mission: Impossible – Ghost Protocol[/url]” formåede Paramount at hive intet mindre end $1,96 mia. hjem i USA, mens det så endnu bedre ud internationalt, hvor studiet med $3,21 mia. blev det første nogensinde, som har formået at tjene mere end tre mia. på et enkelt år.

På andenpladsen hev Warner Bros. $1,83 mia. hjem i USA, samtidig med at studiet klarede sig godt internationalt. Førstepladsen havde nok også været i hus, hvis ikke det var pga. “[url=/film/green-lantern]Green Lantern[/url]”, der floppede finansielt.

Sony Pictures/Columbia Pictures indtog tredjepladsen med $1,27 mia. efter et solidt år, hvor stort set alle film, de udgav, så ud til at klare sig godt. Denne solide succes fra de fleste udgivelser reddede studiet i sidste ende, da de i USA ikke havde en eneste film, der opnåede $200 mio. og egentlig blockbuster-status. Internationalt klarede studiet sig dog fantastisk, hvor især “[url=/film/smoelferne]Smølferne[/url]” formåede at tjene en hel masse penge hjem.[full]

Disney var skarpt i hælene på Sony/Columbia med $1,24 mia., hvilket sikrede studiet fjerdepladsen. Disney havde ellers haft udsigt til et langt bedre år i USA, end det endte med at være, da “[url=/film/pirates-of-the-caribbean-i-ukendt-farvand]Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand[/url]” og “[url=/film/biler-2]Biler 2[/url]” begge ikke tjente nær så meget som ellers forventet. Internationalt var det tilgengæld et fantastisk år for Disney, der havde sit anden-bedste år nogensinde, hvor den fjerde omgang pirateri formåede at blive den mest succesfulde film i franchisen med $802 mio.

Femtepladsen gik til Universal Pictures med $1,04 mia., der endnu engang havde et blandet år med nogle solide hits og nogle kæmpe fiaskoer. Mens “[url=/film/fast-og-furious-5]Fast & Furious 5[/url]” toppede både i USA og internationalt så var “[url=/film/cowboys-og-aliens]Cowboys & Aliens[/url]” en slem økonomisk skuffelse. Samtidig fejlede en større mængde af studiets mindre film såsom “[url=/film/dilemma-the]The Dilemma[/url]”. Internationalt var det også et skuffende år for studiet, der dog formåede at gå frem i forhold til 2010, som var et endnu værre år.

Med $978 mio. blev 20th Century Fox rosinen i pølseenden, hvilket dog var forventet, da der var en mangel af store franchise-udgivelser, som virkelig kunne tiltrække et stort publikum. Det til trods overraskede både “[url=/film/abernes-planet-oprindelsen]Abernes planet: Oprindelsen[/url]” og “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]” positivt, hvorfor det ser ud til, at det ser lyst ud for Fox i fremtiden. Internationalt var det dog en helt anden sag, hvor Fox tjente gode penge på en lang række af deres udgivelser.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]