Mens vi rykker tættere på udgivelsen af Ridley Scotts science-fiction-film, “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]”, har instruktøren i et nyt interview åbnet lidt op omkring, hvad filmen indeholder – og hvad den ikke indeholder.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-plakat-til-ridley-scotts-prometheus]Første plakat til Ridley Scotts “Prometheus”[/url].[/i]

Scott har tidligere udtalt, at “Prometheus” indeholder, hvad han kalder, DNA fra de tidligere “Alien”-film, men at den velkendte Xenomorph ikke vil dukke op.

Instruktøren fortæller nu: “[i]Nej, absolut ikke. De [andre film] har presset citronen. Han er i Disneyland i Orlando. Jeg så ham i Disneyland, for fanden![/i]”

Scott kan dog endnu engang samtidig bekræfte, at den såkaldte Space Jockey rent faktisk dukker op i filmen. Han har altid undret sig over, hvorfor de andre film aldrig tog emnet op, så han følte, at der lå en historie gemt deri.

Damon Lindelof (“[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]”) har skrevet manuskriptet til filmen, der har Charlize Theron, Guy Pearce, Noomi Rapace, Idris Elba, Michael Fassbender og Patrick Wilson på rollelisten.

“Prometheus” har dansk premiere 31. maj næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]