Da Steven Soderbergh droppede “The Man From U.N.C.L.E” forleden, efter han ikke kunne finde skuespillere til rollerne, så det sort ud for spionfilmen. Allerede nu har en ny instruktør dog kastet sig over projektet.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/steven-soderbergh-dropper-sin-spionfilm]Steven Soderbergh dropper sin spionfilm[/url].[/i]
Mens Soderbergh har bevæget sig videre til et andet projekt, har den britiske instruktør Guy Ritchie valgt at overtage adaptationen af 60’er-serien af samme navn sammen med produceren Lionel Wigram, der har været hans partner på begge “Sherlock Holmes”-film.
Manuskriptet er allerede færdiggjort af Soderberghs samarbejdspartner, forfatteren Scott Z. Burns (“[url=/film/contagion]Contagion[/url]”), men det vides ikke, om Ritchie er interesseret i at have dele af manuskriptet omskrevet, eller om han er tilfreds den Burns’ seneste udgave.
Filmen vil beholde dens oprindelige tidsperiode i 60’erne, hvor den amerikanske spion Napoleon Solo må slutte sig sammen med russeren Illya Kuryakin for at bekæmpe organisationen TRUSH.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
