Noget kunne tyde på, at en afløser for Benicio Del Toros ukendte skurkerolle i “[url=/film/star-trek-2]Star Trek 2[/url]” muligvis er blevet fundet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/benicio-del-toro-dropper-ud-af-star-trek-2]Benicio Del Toro dropper ud af “Star Trek 2″[/url].[/i]

Der er tale om skuespilleren Edgar Ramirez, som nok bedst er kendt for sine roller i “[url=/film/bourne-ultimatum-the]The Bourne Ultimatum[/url]” og miniserien “[url=/film/carlos-the-jackal]Carlos The Jackal[/url]”.

Ramirez skulle efter sigende være i forhandlinger om rollen. Hans skæbne vil dog først blive afgjort, efter han har fået lavet en decideret prøve. Foruden Ramirez er Jordi Molla (“[url=/film/colombiana]Colombiana[/url]”) også en mulighed.

Da Del Toro først blev rygtet til rollen, blev han sat i forbindelse med den ikoniske skurk Khan, som i sin tid blev spillet af Ricardo Montalban i “[url=/film/star-trek-ii-khans-vrede]Star Trek II: Khans vrede[/url]”. Alt tyder på, at Abrams’ krav er en skuespiller med sydamerikansk udseende, så muligheden, for at den ikoniske skurk dukker op, virker ret stor.

Kirk og co. gør sig klar til at flyve i warp speed ud mod nye eventyr, når “Star Trek 2” rammer biograferne i 2013.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]