Optagelserne til Steven Spielbergs film om den amerikanske præsident Abraham Lincoln er for tiden i gang i Virginia i USA, og nu er det første billede fra settet dukket op, som viser Daniel Day-Lewis, der har hovedrollen som Lincoln.

[b][url=http://thefilmstage.com/news/first-look-daniel-day-lewis-as-steven-spielbergs-abraham-lincoln/]Se set-billedet hos The Film Stage[/url].[/b]

Day-Lewis, som tidligere har vundet to Oscar-statuetter for sine roller i “My Left Foot” og “[url=/film/there-will-be-blood]There Will Be Blood[/url]”, er kendt for at blive i sin rolle hele vejen igennem en films produktion, og ifølge flere kilder har han udelukkende talt som Lincoln siden marts måned.

“[url=/film/lincoln]Lincoln[/url]” vil omhandle de sidste måneder af præsidentens liv og kommer ind på bortskaffelsen af slaveriet, slutningen på borgerkrigen samt mordet på Lincoln i 1865. Udover Day-Lewis medvirker bl.a. Sally Fields, Tommy Lee Jones, Joseph Gordon-Levitt, David Strathairn og John Hawkes.

“Lincoln” er sat til at få premiere hen imod slutningen af 2012.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]