Kevin Smith var langt fra tilfreds, da listen over de nominerede til Independent Spirit Awards 2012 blev offentliggjort for nylig.
Smith finansierede selv den ugelange visning af hans seneste film “[url=/film/red-state]Red State[/url]” i biograferne i juni, således at filmens skuespillere havde mulighed for at blive nomineret til forskellige filmpriser.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/film/red-state/video]Ucensureret red band-trailer til “Red State”[/url].[/i]
Sådan skulle det dog ikke gå, og filmen blev helt forbigået, da de nominerede til Independent Spirit Awards blev afsløret. Den iltre instruktør skriver på sin Twitter-profil: [i]”Hvordan fanden kunne SpiritAwards IKKE nominere Michael Parks? Eller John Goodman? Eller Melissa Leo? F*ck jeres idiotiske organisation. #FakeIndie.”[/i]
I stedet for “Red State” – der har fået en noget blandet modtagelse – finder man blandt de nominerede til Independent Spirit Awards 2012 bl.a. “[url=/film/50-50]50/50[/url]”, “[url=/film/descendants-the]The Descendants[/url]” og Nicolas Winding Refns “[url=/film/drive-2011]Drive[/url]”.
Kevin Smith har to gange været nomineret til Independent Spirit Awards – i 1995 for manuskriptet til “[url=/film/clerks-doegneren]Clerks[/url]” og i 2000 for manuskriptet til “[url=/film/dogma]Dogma[/url]”. Han vandt prisen for bedste manuskript i 1997 for “[url=/film/chasing-amy]Chasing Amy[/url]”, men siden da har han ifølge Independent Spirit Awards – og flere fans – altså ikke helt kunnet leve op til fordums storhed.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
