Det har længe været formodet, at Christian Bale iførte sig Batman-kostumet for allersidste gang i den kommende “[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”, men nu er det officielt.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/christian-bale-det-er-nok-sidste-gang-jeg-spiller-batman]Christian Bale: Det er nok sidste gang, jeg spiller Batman[/url].[/i]

Den walisiske skuespiller har fortalt avisen Philippine Daily Inquirer, at det er sidste gang, han spiller Batman, når Christopher Nolans tredje Batman-film får premiere til næste sommer.

[i]”Vi blev færdige med optagelserne for et par dage siden, så det var sidste gang, jeg tog kappen af,”[/i] konstaterer Bale og fortsætter: [i]”Jeg tror, at hele produktionsholdet pakkede sammen i forgårs, så nu er det helt slut. Alt er færdigt. For Chris (Christopher Nolan, red.) og mit vedkommende er dette enden for denne Batman-æra.”[/i]

Dermed blev det til tre film i Batman-regi for Nolan og Bale: “[url=http://filmz.dk/film/batman-begins]Batman Begins[/url]”, “[url=http://filmz.dk/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]” og “The Dark Knight Rises”, der har premiere til næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]