Det har i noget tid været rygtet, og det er nu bekræftet – den 23. James Bond-film har nu fået sin titel: “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”. Dermed har filmens producere valgt et noget mere mundret navn i forhold til forgængeren, “[url=/film/quantum-of-solace]Quantum of Solace[/url]”.

I filmen bliver Bonds forhold til M sat på prøve, da hemmeligheder fra M’s fortid dukker op til overfladen. Samtidig kommer MI6 under angreb, og Bond må finde og destruere truslen – uanset de personlige omkostninger.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/james-bond-23/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Skyfall”[/url].[/i]

Daniel Craig vender tilbage som 007 i “Skyfall”, der også har Javier Bardem, Judi Dench, Naomie Harris, Berenice Marlohe, Ralph Fiennes, Albert Finney og Ben Whishaw på rollelisten.

Optagelserne går i gang på mandag, og filmen har premiere 25. oktober 2012 – som også er 50-året for premieren på den første film, “[url=/film/mission-drab]Mission drab[/url]”. CinemaxX fejrer i den forbindelse jubilæet med to biografvisninger af “Mission drab” i en nyrestaureret digital version.

Jubilæumsarrangementet koster 50 kr. i CinemaxX København, Odense og Aarhus. Det foregår 4/1 2012 kl. 19.00 og 8/1 2012 kl. 10.00.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]