Roland Emmerich er sammen med Dean Devlin i færd med at færdiggøre manuskriptet til de to “[url=/film/independence-day]Independence Day[/url]”-efterfølgere, som han planlægger at filme på samme tid.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/independence-day-2-starter-optagelser-i-2011]”Independence Day 2″ starter optagelser i 2011?[/url][/i]

Imens filmene rykker fremad, så lader det dog til, at det højst sandsynligt bliver uden “Independence Day”-stjernen Will Smith, da skuespilleren har alt for høje krav, når det kommer til løn og forhold.

Smith har tidligere forlangt 50 mio. dollars for at vende tilbage i de to film. Derudover skal optagelserne heller ikke foregå for langt væk fra hans hjem, samt at han helst vil have sine to børn Jada og Willow med i filmene.

Det er dog stadig en mulighed, at Smith kan ende med at medvirke i de to film, men på nuværende tidspunkt ser det tvivlsomt ud.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]