Sidst, vi så Zorro på det hvide lærred, var i 2005’s “[url=/film/legenden-om-zorro]Legenden om Zorro[/url]”, hvor Antonio Banderas bar kappen og skamferede skurkenes bagdele med sin kårde.

[i][url=http://filmz.dk/film/legenden-om-zorro/biograf]Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Legenden om Zorro”[/url].[/i]

Nu gør Sony Pictures så klar til en ny film om den maskerede helt, der bliver en nyfortolkning baseret på romanen “Zorro” fra 2005, som omhandler heltens oprindelseshistorie.

Imens ingen instruktør eller skuespillere endnu er tilknyttet, så er to manuskriptforfattere blevet fundet i Matthew Federman og Stephen Scaia, der er bedst kendt for deres tv-arbejde på serier som “[url=/film/jericho-saeson-1]Jericho[/url]”, “Warehouse 13” og “Human Target”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]