Sony Pictures har udsendt en række lydklip fra soundtracket til Steven Spielbergs “[url=/film/tintin-enhjoerningens-hemmelighed]Tintin: Enhjørningens hemmelighed[/url]”, der er komponeret af John Williams.

[b][url=http://www.cinemamusica.de/1675/John-Williams-Tintin-Tim-Struppi-Einhorn-Unicorn-Score-Music-Filmmusik]Lyt til klippene ovre hos Cinema Musica[/url].[/b]

Trods en karriere på over 50 år er det første gang, Williams laver musikken til en animationsfilm, og det er der kommet en omgang livlig musik i stil med “Indiana Jones”-filmene ud af.

Williams har tidligere samarbejdet med Spielberg på netop “Indiana Jones”-tetralogien, og har derudover lavet musik til en lang række af instruktørens andre film lige siden hans instruktørdebut med “The Sugarland Express” i 1974.

Derudover har Williams komponeret musik til både “[url=/film/star-wars-episode-iv-stjernekrigen]Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen[/url]” og de andre fem film i serien. Williams har også stået bag musikken til flere af “Harry Potter”-filmene og meget andet.

Soundtracket til “Tintin: Enhjørningens hemmelighed” udkommer 24. oktober, tre dage før filmen har dansk premiere 27. oktober.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]