The Weinstein Company har udsendt den første trailer til “[url=/film/my-week-with-marilyn]My Week with Marilyn[/url]”, der omhandler den verdenskendte filmdiva Marilyn Monroe.
[b][url=http://filmz.dk/film/my-week-with-marilyn/trailers/50337]Se traileren her[/url].[/b]
Hollywood, 1956. I et desperat forsøg på at blive taget seriøst som skuespiller rejser Marilyn Monroe til London for at indspille “Prinsen og korpigen” sammen med Laurence Olivier.
Monroe, der føler sig forsømt i sit ægteskab med Arthur Miller, betages af den unge instruktørassistent Colin Clark, som hun begynder en hemmelig flirt med i hemmelighed for den tyranniske og temperamentsfulde Olivier. Men samtidig med at Clark for alvor falder for den ustabile skuespillerinde, bliver han også den eneste person, der kan sikre, at Marilyns luner holdes under kontrol, så filmen kan optages færdig.
Michelle Williams har hovedrollen som Monroe, imens Kenneth Branagh spiller Olivier og Eddie Redmayne Clark. Filmen har dansk premiere 24. november.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
