Da Universal Pictures udsendte “[url=/film/grusomme-mig]Grusomme mig[/url]” i biograferne, blev filmen hurtigt et stort hit, der røg direkte ind på biografernes førsteplads. Universal var derefter ikke sene til at annoncere, at en fortsættelse til filmen blev sat i udvikling.

Selvom “[url=/film/despicable-me-2]Grusomme mig 2[/url]” først er sat til at ramme biograferne i 2013, afholder det ikke filmens bagmænd fra allerede nu at sætte marketings-maskinen i gang, og de har således offentliggjort den første plakat til filmen.

[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/grusomme-mig-2-69043]Se den grusomme plakat her[/url].[/b]

Selve plottet i “Grusomme mig 2” er endnu ukendt, men plakatens tekst lyder: “[i]Flere undersåtter. Mere grusom.[/i]” Om dette betyder, at Grus populære undersåtter får en endnu større rolle i den kommende fortsættelse, vil tiden vise.

“Grusomme mig 2” instrueres af Chris Renaud og Pierre Coffin, der også stod bag den første film, mens manuskriptet skrives af Ken Daurio og Cinco Paul, som også begge var forfattere på “Grusomme mig”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]