Den britiske spiludgiver Deep Silver har annonceret, at de indgår i et samarbejde med Lionsgate om at bringe det populære zombiespil “Dead Island” til det hvide lærred som spillefilm.
[i]Se også Railgun-nyheden: [url=http://railgun.newz.dk/dead-island-naar-1-million-udsendte-eksemplarer-i-usa-i-sin-foerste-uge]Dead Island når 1 million udsendte eksemplarer i USA i sin første uge[/url].[/i]
Imens hverken nogen instruktør eller manuskriptforfatter endnu er tilknyttet, så er det på plads, at Sean Daniel, som stod bag “Mumien”-franchisen, vil producere filmen.
“Dead Island” tiltrak sig for alvor opmærksomhed i februar, da Deep Silver frigav en utrolig flot cinematisk trailer, der efterfølgende blev udpeget af adskillige spilsider som den bedste spiltrailer til dato.
“[i]Som de hundredvis af journalister og millioner af fans, der var så passionerede og begejstrede for ‘Dead Island’-traileren, var vi lige så overvældede. Dette er nøjagtig den type indhold, vi ønsker at omsætte til film,[/i]” udtaler Lionsgates Joe Drake.
Det vides endnu ikke, hvornår vi kan forvente at se filmatiseringen af “Dead Island” på det store lærred.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
