Der har tidligere været snak om at både Nicolas Cage og John Travolta var på ønskelisten til “[url=/film/expendables-2-the]The Expendables 2[/url]”, og nu kan Sylvester Stallone selv bekræfte det.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/willis-og-schwarzenegger-har-stoerre-roller-i-the-expendables-2]Willis og Schwarzenegger har større roller i “The Expendables 2″[/url].[/i]
Samtidig med at Stallone bekræfter Chuck Norris og Jean-Claude Van Dammes medvirken i filmen, kan den aldrende actionhelt udtale, at planen er at få både Nicolas Cage og John Travolta med ombord.
Stallones udtalelser peger hen imod, at Cage er i snak til en større rolle, imens Travolta muligvis kommer til at medvirke i en cameo-rolle.
Problemet med at få fat i diverse skuespiller skulle desuden ikke have noget med hverken penge eller overtalelse at gøre, men derimod tid og det at filmen mest af alt optages i Bulgarien midt om vinteren.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
