Den populære blog [url=www.dagpengeland.dk]Dagpengeland[/url], der handler om Lau Aaen, som sendes på et meningsløst jobsøgningskursus, forberedes som en ny dansk tv-serie i stil med “[url=/film/office-the-usa]The Office[/url]”.

I sin blog gennemgår Aaen minutiøst og med slet skjult sarkasme emner som personlig udvikling, at give et fast (men ikke for hårdt) håndtryk, at nævne mindst 5 vigtige kompetencer i sin ansøgning og meget andet, der for læseren virker indlysende – alt gjort med nordjysk humor.

“[i]Vi mener, at vi har fundet et greb i at lave sådan en lidt underspillet mockumentary. Den bærer jo hele tiden præg af, at den er baseret på virkelige hændelser. Alle kan forholde sig til det småabsurde dagpenge-univers,[/i]” udtaler producent Anders Dalgaard.

Indtil videre er det kun blevet til et pilot-afsnit, men der satses på, at serien sælges til en af tv-stationerne.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]