Der har tidligere floreret rygter om, at Josh Brolin havde fået hovedrollen i Spike Lees genindspilning af den koreanske kultklassiker “[url=/film/oldboy-haevnen]Oldboy[/url]” fra 2003.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/christian-bale-som-skurk-i-oldboy-genindspilning]Christian Bale som skurk i “Oldboy”-genindspilning?[/url][/i]
Brolin er nu blevet bekræftet i hovedrollen, hvor han vil spille en mand, der på sin datters fødselsdag bliver kidnappet og fængslet. Her sidder han indespærret i 15 år, hvorefter han pludselig bliver løsladt. Han finder dog snart ud af, at hans kidnappere har lagt nogle skumle planer, som er mere groteske, end hvad han selv blev udsat for.
Den amerikanske version er ikke en direkte adaptation af originalfilmen, men beskrives derimod som værende i stil med “[url=/film/departed-the]The Departed[/url]”, hvor cirka en fjerdel af manuskriptet er helt nyt materiale, mens resten er en blanding af Chan Wook-Parks film og mangaen, der inspirerede den.
Christian Bale er blevet tilbudt skurkerollen, men det vides endnu ikke, om han takker ja, før hans arbejde med Batman er færdigt.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
