På trods af, det er mere end 20 år siden, at den tredje og sidste “Tilbage til fremtiden”-film udkom, er det så monstro muligt, at en fjerde film er på vej? Hvis et nyt mystisk klip er nogen indikator, så kunne noget tyde på det.

[b][url=http://filmz.dk/film/tilbage-til-fremtiden-iv/trailers/48231]Se klippet her[/url].[/b]

I klippet ser vi Christopher Lloyd som Dr. Brown, der via sin tidsrejsende DeLorean dukker op i 2011 – [i]”great Scott!”[/i]

Så er spørgsmålet bare, hvor meget der skal lægges i betydningen af dette klip. Er det en viral kampagne, som bygger op til annonceringen af “[url=/film/tilbage-til-fremtiden-iv]Tilbage til fremtiden IV[/url]”, har det noget at gøre med Telltale Games’ videospil bygget over serien, eller er det blot en reklame for Blu-ray-udgivelsen af trilogien?

En teori kunne være, at Universal Pictures med udgivelsen af “Tilbage til fremtiden”-videospillet, som både Michael J. Fox og Lloyd har lagt stemmer til, har prøvet vandende af for hvor stort et potentiale, der stadig er i franchisen.

[i]Hvad tror du er svaret på det mystiske klip? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.[/i]