Sidste måned kunne vi her på Filmz bringe nyheden om, at “[url=/film/den-groenne-mil]Den grønne mil[/url]”-instruktøren Frank Darabont havde sprunget fra som showrunner for sin tv-serie “[url=/film/walking-dead-the]The Walking Dead[/url]”, fordi han følte, at det hektiske skema, en serie kræver, ikke var noget for ham.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/frank-darabont-forlader-the-walking-dead]Frank Darabont forlader “The Walking Dead”[/url].[/i]
Nu kan The Hollywood Reporter imidlertid fortælle, at forklaringen var usand – Darabont forlod ikke serien, men blev egentlig fyret, kun dage efter at han havde optrådt på Comic-Con-messen for at promovere den nye sæson.
Ifølge The Hollywood Reporter blev Darabont fyret, fordi han var utilfreds med kanalen AMC’s tilgang til den nye sæson. De ville forøge antallet af afsnit fra seks til tretten og derved skære i budgettet. AMC ville desuden også skære ned på seriens omfang og formindske antallet af tiden brugt på zombierne, så de kunne spare penge på sminke og statister.
Darabont mente ikke, at “The Walking Dead” skulle foregå omkring et middagsbord, og han blev derfor fyret og erstattet af Glen Mazzara.
Både skuespillerne og produktionsholdet føler sig angiveligt skræmte og røvrendte over episoden, men er blevet bedt om at forholde sig tavse til pressen, hvis de vil beholde deres arbejde.
[i]Hvad mener du? Er AMC i sin gode ret til at fyre Darabont og ændre seriens præmis, eller griber de situationen forkert an? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.[/i]
