20th Century Fox har udsendt en række klip fra “[url=/film/abernes-planet-oprindelsen]Abernes planet: Oprindelsen[/url]”, der går bag om filmens produktion og viser, hvordan Andy Serkis’ optræden som aben Caesar er blevet optaget med performance capture.

[b][url=http://filmz.dk/film/abernes-planet-oprindelsen/trailers/46949]Se alle klippene her[/url].[/b]

“Abernes planet: Oprindelsen” omhandler videnskabsmanden Will Rodman (James Franco), der i nutidens San Francisco forsøger at kurere Alzheimers, som har ramt hans far. Han arbejder med aber for at skabe en godartet virus, der kan trænge ind i hjernevævet og genskabe funktionaliteten.

Efter Rodmans forskning bliver lukket ned, sidder han tilbage med kun én chimpanse – den intelligente Caesar, hvis intelligens bliver nøglen til primaternes oprør mod menneskeheden.

Der bliver abegilde i danske biografer, når “Abernes planet: Oprindelsen” rammer lærrederne nu på torsdag 4. august.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/actiontrailer-og-nyt-klip-fra-abernes-planet-oprindelsen]Actiontrailer og nyt klip fra “Abernes planet: Oprindelsen”[/url].[/i]