Sony Pictures’ filmadaptation af det populære PlayStation 3-spil “Uncharted: Drake’s Fortune” er nu tilbage på skinner, efter “[url=/film/fighter-the]The Fighter[/url]”-instruktøren David O. Russell tilbage i maj valgte at forlade projektet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/david-o-russell-dropper-ud-af-uncharted-filmatiseringen]David O. Russell dropper ud af “Uncharted”-filmatiseringen[/url].[/i]

Manden, der overtager projektet, bliver Neil Burger, som både vil skrive og instruere filmen. Burger har tidligere stået bag bl.a. “[url=/film/limitless]Limitless[/url]” og “[url=/film/illusionisten]Illusionisten[/url]”.

I spillet følger man skattejægeren Nathan Drake, hans ven Victor “Sully” Sullivan og journalisten Elena Fisher, der jagter El Dorados forsvundne skat i Sydamerika. Det viser sig dog, at de ikke er de eneste, der er efter den forsvundne skat. Hvorvidt, filmen følger samme historie, er endnu uvist.

Det vides desuden endnu ikke, om Mark Wahlberg stadig er tilknyttet projektet som Drake, men en del tyder på, at skuespillerens interesse var baseret på valget af Russell som instruktør og forfatter, da de to er venner og samarbejdspartnere.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/robert-de-niro-paa-tale-til-uncharted-filmatisering]Robert De Niro på tale til “Uncharted”-filmatisering[/url].[/i]