Tilbage i 2009 udtalte Michael Bay, at han var kørt død i de transformerende robotter for et stykke tid, og at han gerne ville lave en lidt mindre film, inden han begyndte arbejdet på “[url=/film/transformers-3]Transformers 3[/url]”. Sådan endte det dog ikke med at gå, men Bay har nu i sinde at vende tilbage til den film, han havde planlagt.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/michael-bay-vil-lave-mindre-film-foer-transformers-3]Michael Bay vil lave mindre film før “Transformers 3″[/url].[/i]

Filmen hedder “Pain and Gain” og er baseret på en artikel fra 1999, der omhandler kriminelle bodybuildere på steroider, som bruger tortur til at få, hvad de vil have. Det lille budget i Bays verden vil være på omtrent 20 millioner dollars for filmen, der af Bay beskrives som en dyster komedie.

Samtidig med at Bay arbejder på at få “Pain and Gain” på skinner, så arbejdes der også stadig på “[url=/film/bad-boys-3]Bad Boys 3[/url]”, som dog ikke rykker nogen vegne lige umiddelbart.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-eksklusive-transformers-3-interviews-del-1]Filmz TV: EKSKLUSIVE “Transformers 3”-interviews – Del 1[/url].[/i]