Et par nye set-billeder fra Sacha Baron Cohens kommende komedie “[url=/film/dictator-the]The Dictator[/url]” er dukket op, som viser komikeren i færd med at hilse på folk imens han rider på en kamel i et optog.

[b][url=http://worstpreviews.com/images/headlines/temp/temp2775.jpg]Se billederne ovre hos WorstPreviews[/url].[/b]

Udover de nye set-billeder er der også nyt omkring filmens rollebesætning, der netop har fået en komisk indsprøjtning. Både John C. Reilly (“[url=/film/step-brothers]Step Brothers[/url]”) og Megan Fox har nemlig sluttet sig til filmen. Det er endnu uvist, hvilke roller de vil spille.

I “The Dictator” spiller Cohen en nådesløs diktator, der rejser til USA for at deltage i et møde hos FN, da han finder ud af, at hans assistent har erstattet ham med en intetvidende fårehyrde. Mens diktatoren udforsker byen, støder han på ejeren af en helsekostforretning.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-officielle-billede-fra-the-dictator-med-sacha-baron-cohen]Første officielle billede fra “The Dictator” med Sacha Baron Cohen[/url].[/i]