Den iranske kulturminister, Javad Shagmadari, udtrykte for nylig sin støtte til Lars von Trier i kølvandet på instruktørens kontroversielle kommentarer under Cannes-filmfestivalen. Trier spøgte som bekendt med at være nazist, og blev dernæst smidt ud af festivalen som den første filmmager nogensinde.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/lars-von-trier-er-smidt-ud-fra-cannes]Lars von Trier er smidt ud fra Cannes[/url].[/i]
Lars von Trier har derfor lanceret følgende pressemeddelelse i dag:
“[i]I forbindelse med den Iranske Vice Kulturminister Javad Shamaqdari’s henvendelse til Cannes filmfestivalen angående “persona non grata” stemplingen af min person, føler jeg mig kaldet til følgende kommentar:
“Freedom of speech” hører efter min mening – i alle former – til de helt basale menneskelige rettigheder, men mine udtalelser på festivalens pressemøde, var dog uintelligente, uklare og unødigt sårende. Min pointe skulle have været, at potentialet for ekstrem ondskab eller det modsatte, ligger i hvert eneste menneske, uanset nationalitet, etnicitet, rang eller religion. Hvis vi kun forklarer historiske katastrofer med enkelte individers ondskab, ødelægger vi muligheden for forståelse af de menneskelige mekanismer, som igen er nødvendige for undgåelse af kommende humanistiske forbrydelser.[/i]”
Trier har i forvejen undskyldt over for Cannes-ledelsen. “[url=/film/melancholia]Melancholia[/url]”, som Trier deltog med i årets festival, har premiere i danske biografer på torsdag.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nicolas-winding-refn-sejrer-i-cannes-melancholia-haedres-ogsaa]Nicolas Winding Refn sejrer i Cannes – “Melancholia” hædres også[/url].[/i]
