Siden “[url=/film/scott-pilgrim-mod-verden]Scott Pilgrim mod verden[/url]” floppede sidste sommer, har den førhen travle komiker Michael Cera gået stille med dørene.
[i][url=http://filmz.dk/film/scott-pilgrim-mod-verden/biograf]Læs Filmz’ biograf-anmeldelse af “Scott Pilgrim mod verden”[/url].[/i]
Cera lader dog nu til at være på vej tilbage, om end han prøver at afvige fra, hvad han som regel forbindes med. Cera har nemlig sluttet sig til den chilenske thriller “Magic Magic” i en birolle, der kræver, at han taler flydende spansk.
“Magic Magic” omhandler en ung pige på ferie i Chile med sine veninder, som langsomt begynder at miste forstanden. Selvom hun forsøger at få sine veninders opmærksomhed, ignorerer de hendes mentale nedbrud, indtil det er for sent.
Filmen instrueres af den chilenske instruktør Sebastian Silva, der tidligere har instrueret den Golden Globe-nominerede “[url=/film/maid-the]The Maid[/url]” fra 2009.
[i][url=http://filmz.dk/artikler/interview-scott-pilgrim-mod-verden-instruktoeren-edgar-wright]Læs Filmz’ interview med instruktøren af “Scott Pilgrim mod verden”[/url].[/i]
