New Line Cinema har udsendt den første trailer til slasherfilmen “[url=/film/final-destination-5]Final Destination 5[/url]”, hvor endnu en gruppe unge vil blive pustet i nakken af selveste døden.

[b][url=http://filmz.dk/film/final-destination-5/trailers/43549]Se traileren her[/url].[/b]

Den forrige film i serien skulle angiveligt have været den sidste og fik derfor i udlandet titlen “[url=/film/final-destination-4]The Final Destination[/url]”, men filmens overraskende succes fik hurtigt sat en stopper for den tanke.

I denne femte omgang død og ødelæggelse starter kampen med døden ved, at et nyt hold skæbnesvangre stakler bliver reddet fra et kæmpe bro-kollaps, som det ikke var meningen, at de skulle overleve. Det bliver derefter et kapløb med tiden for at stoppe dødens onde dagsorden.

“Final Destination 5″ får premiere i 3D sidst på året, hvor rollebesætning vil bestå af bl.a. Emma Bell, Courtney B. Vance, David Koechner og seriens faste mand Tony Todd, som ligeledes medvirker i de første tre film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/final-destination-5-er-heller-ikke-den-endelige-destination]”Final Destination 5” er heller ikke den endelige destination[/url].[/i]