Det er næsten femten år siden, den populære multikunstner Tupac Shakur blev myrdet under et drive-by i Las Vegas – men dette betyder ikke, at han er stoppet med at give lyd fra sig. Et produktionsselskab har netop opsnappet et gammelt manuskript, som Tupac har skrevet, og dermed er det sidste endnu ikke blevet hørt fra den afdøde rapper.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-notorious-om-rapperen-notorious-b-i-g]Trailer til “Notorious” om rapperen Notorious B.I.G.[/url][/i]

Det er produktionsselskabet NStar Studios, som har taget manuskriptet under sine vinger. Produktionen af fimen, der får et budget på 11 mio. dollars, forventes startet i begyndelsen af 2012.

“Live 2 Tell”, som filmen hedder, vil handle om en teenagepushers kamp for at forlade et liv fyldt med kriminalitet og misbrug. Manuskriptet er skrevet af Tupac under et elleve måneders fængselsophold efter at være blevet anholdt for våbenbesiddelse.

NStar Studios forsikrer, at projektet vil blive tidløst og moderne, eftersom Tupacs retorik vil appellere både til nutidens ungdom såvel som 90’ernes, hvor han var stor. Om rapperens manuskript vil møde lige så positiv kritik, som hans digte og sange er kendt for, må tiden vise.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/schwarzenegger-overvejer-ogsaa-the-tomb-fra-antoine-fuqua]Schwarzenegger overvejer også “The Tomb” fra Antoine Fuqua[/url].[/i]